Mine egne erfaringer med snitfladerne mellem lægens praksis og regionens tilbud indenfor psykiatrien, og det vakuum særligt vi pårørende efterlades i, ansporer til at udfordre vores tilbud og søge en praksisnær pårørendepolitik, hvor fokus skal være på at understøtte de individer og familier der rammes. 

Regionen nævner at pårørende skal ses som en ressource i behandlingen af patienten. Som pårørende konstaterer jeg at det er det, der kommer ingen initiativer i at støtte op omkring mig i rollen som pårørende, og hjælpen findes udelukkende på frivilligt initiativ, det finder jeg i høj grad utilstrækkeligt.

Koblingen kan også udfordres fra et sæde i Byrådet, fordi også Egedal kommune har et stort potentiale for at forbedre den indsats. Jeg ved det fra egne erfaringer, desværre.